Orbit #1![]() Med baggrund i jazz- og improvisationsmusik strikker de herrer Walsøe og Nielsen på fineste manér et håndspillet, analogt boblende, ambient kludetæppe sammen. Efter en lang række af succesrige samarbejder med bl.a. Thomas Knak, Jan Sonnegaard, Hanne Boel, Johanna Elina og Nina Baun er Graf klar med deres debut EP. Fellingen er stadig håndspillet og sine steder decideret jazzet, men Graf befinder sig mere i den analogt boblende, sfærisk håndspillede ende af skalaen. Fans af Brian Eno, Jan Jelinek og Krautrock vil kunne lide hvad Graf disker op med på deres ekstremt smagfulde debut EP!
Skrevet om Orbit # 1:
"Med albumtitlen sender Mads Emil Nielsen og Simon Walsøe tankerne i retning af rumrejser, og musikken signalerer, at der er tale om melankolske og let dystre udflugter. Dronende klangflader og overtoner giver et køligt skær, mens rytmesporene skiftevis giver rejsen fremdrift og slår den ud af kurs med ustabile, arytmiske passager.”
“Duoen har tidligere samarbejdet med Thomas Knak (alias Opiate), og på Orbit #1 lægger Graf sig ganske tæt op ad Knaks skrabede electronica med sarte klokkemelodier og prikkende, raspende beats. Der er ikke tale om, at de efteraber, og de mestrer den afmålte æstetik udmærket. Men der er mere at komme efter, når duoen lader synthlinjerne folde sig ud og holder de rytmiske elementer i baggrunden."
http://www.undertoner.dk/2012/02/graf-orbit-1/
"GRAF’s debut har fået titlen Orbit #1 og kan også bedst beskrives som en rejse ud i rummet. I stil med Trentemøller, er lyden meget syret og abstrakt – dog stadig organisk. Til stor forskel fra lignende kunstnere, så er duoens lyd skabt manuelt på gamle gamle synthesizere, trommemaskiner, samplere og analoge effekter. GRAF er retro på futuristisk vis. Dermed giver de software som Cubase og Ableton baghjul, til fordel for instrumenternes individuelle lydkulisse."
http://www.soundiac.com/28/11/2011/graf-er-elektronisk-musik-uden-klicheer/
Læs et interview med Graf her:
http://www.kultunaut.dk/perl/nyheder/type-nynaut?n=10721 Lyd, video og videre info findes her: http://cargocollective.com/space-craft
DKK 120,00
(ekskl. fragt)
|

