Twitter icon Facebook icon RSS icon

Sister Chain & Brother John

The Androgyne Show
DKK 140,00

Berliner-duoen Sister Chain & Brother John udgiver deres andet album “The Androgyne Show” på danske Sound Of Perpetual Astonishment (SOPA). ‘Parlour punk’-pionererne har tilføjet nye toner og temaer til deres  musik som siden debuten er muteret til en victoriansk glam rock cabaret.


Som debuten “Darkness To Warm Your Heart” (2008) er det nye album indspillet på 4-spors båndoptager og trykt udelukkende på vinyl. Den analoge tilgang blev også brugt ved mastering og ved albummets artwork: Fotos taget med et kamera fra 1860’erne og fremkaldt på glasplader med cyanid.


The Androgyne Show” er et konceptalbum i Ziggy Stardust-traditionen med sløret seksualitet og alien-temaer, uden der dog er skruet ned for den victorianske og til tider barokke tilgang til musikken. Sister Chain & Brother Johns lyriske univers indeholder også politiske sange, hengivne ballader og den uundgåelige tur ned i den dekadente underverden - for derefter at returnere til overfladen ved porten til sindsygehospitalet.
 

Sister Chain & Brother John forbliver tro mod deres minimalistiske principper: Én bas eller el-guitar, sang og effekter lejlighedsvis krydret med klaver og cikustromme.


I de seks år,der er gået siden parrets tilfældige møde, har den britisk-israeliske duo optrådt for et begejstret publi- kum ved hundredvis af koncerter i deres respektive hjemlande og rundt om i Europa; herunder flere gange i Danmark

 

Pressen skrev


“Der er noget absolut dragende over Sister Chain & Brother Johns pudsige verden.”

- Gaffa


”Live fremtræder duoen i en energisk, dramatisk, næsten teatralsk enhed, der formår at tryllebinde publikum fra strofe ét. Dette sker oven i købet ved hjælp af få remedier, såsom vokal, tamburin, guitar og bas...”

- Gaffa


“Sister Chain & Brother John tager den ramme, som duoen er med alle dens begrænsninger, og bruger den til fulde.”

-       Die Tageszeitung


 

“Undergravende, interessant og unikt. Hvad mere vil du ha’?” -

-       Electronic Beats Magazine


http://www.sopa.dk/theandrogyneshow/